Baptister er lærlinge af Jesus

Vi tror, at vi hører Guds egen stemme i Jesu ord
Vi tror, at Jesu handlinger viser os, hvem Gud er
Vi tror, at Jesus er menneskets eneste redning
Vi tror, at Jesu eksempel viser os, hvordan vi skal leve
Fordi Jesus blev oprejst fra de døde, ved vi,
at der er håb for verden

Viljen er afgørende

Det første Jesus gjorde, da han begyndte at udleve sin mission på jorden, var  at vælge nogle lærlinge – eller disciple, som der står i Bibelen. De fulgte ham og lærte af alt det han sagde og gjorde. De lærte at tilgive og at elske deres venner og deres fjender. Jesus viste dem, at det kan være nødvendigt at gå hele vejen for sandheden - og overgive sig til noget større end ens eget bedste her og nu. Efter sin opstandelse sagde Jesus til alle, der havde fulgt ham, at de skulle skabe en bevægelse i hele verden: »Gå ud og gør alle folkeslag til mine disciple«, dvs. gør dem til mennesker, der er i lære hos Jesus!

For baptister er det egentlig ikke afgørende, hvordan vi tror – mere om vi er villige til at være »lærlinge« eller disciple af Jesus.

Find meget mere om baptisterne i Danmark.